Grundlæggende spørgsmål i anledning af årtusindskiftet

Vil Anne stadig kunne holde mig ud?

Vil der stadig være jordbær til børnene?

Vil man kunne lære at værdsætte livet,
eller vil man skulle leve for varerne?

Vil man færdes blandt farverige venner
eller marchere i varetuneller?

Vil man ihærdigt tage vare om sig selv
eller opgive friheden og ansvaret?  

Vil folk have tid til at skabe sig deres sjæl
eller blot gå op i et stel eller skel?

Hvem flygter fra angsten?
Hvem leger med den?

Vil man have lyst til at kunne mærke verden
eller til at beruse sig væk fra den?

Vil man helst lære at forstå hinanden
eller bliv ved med at undgå hinanden?

Hvem vil være glad for de mange forskelle?
Hvem have angst for at tabe ethvert skel?

Vil dumheden stadig herske eller hvad?
Vil mange holde op med at tænke selv
og blive ved med at tanke op i stedet?
Vil man holde op med at være kreativ,
for at lade computere kombinere på ny?
Hvem vil samle trådene?

Vil alle verdens strande
og alle verdens bjerge
blive brugt som losseplads?

Vil alle kunne spise?
Hvem vil få lov til at lege?
Hvem vil komme til at eje:
alle? de vigtige? de få?

Vil vi holde op med at tro,
at vi kan opfylde vore behov?  

Vil man kunne skabe myter
vel vidende, at de er myter?

  Vil man kunne mærke samfundet
og stadig kunne mærke sig selv?

Vil alle blive til turister
og fremmede i deres eget land?

Vil ordet « her » stadig have mening
og vore hære udrydde meningen?

Vil vi komme til at udvide vort ordforråd
Eller igen til at slette i retskrivningsordbogen?  

Vil vi blive ved med at forenkle alting
eller ende med at forbinde det hele,
vil vore kundskaber kobles til hinanden,
og vil vore lidenskaber holde vand?

Dominique Bouchet (Maj 1999)

Til barnet:

Jeg er optimist.
Hvad ellers?
Jeg holder på livet.

Jeg magter at benytte
livets farve.
Jeg agter at beskytte
det mulige,
jeg påtænker at udtænke
det umulige.
Jeg vil vise dig verdens farver.

din far
(Dominique Bouchet)
Skrevet til Nils Bouchet af sin far i August 1987
Nils var da minus 8 måneder

---

Je suis optimiste.
Il le faut.
J'ai foi en la vie.

Anhelo los colores.
Ansío las horas.
Quiero cuidar
de lo posible.
Me atrevo en pensar
lo imposible.
Me gustaría enseñarte
los colores de la vida.

tu padre - agosto 1987
traducido del original danés
en marzo 1988.
Dominique Bouchet

---

El teu pare - 8/1987
Traduít de l'original danès
l'octubre de 1988.
Dominique Bouchet

---

To my child to be born:

I am optimistic
I feel bound to be
In life I believe

It's a doubtful future
We now seem to have
I am glad of this
The future is to be made
And not to expect
Or taken for granted

They are too many
Who do not praise uncertain times
They would rather be certain
Than doubtful
I am not a believer
I just dare

I have no expectations
I prefer helping things to happen
I am alive

I dare to give you life
Of course in life I have faith

I don't wish to handover
To those cold machines
That we produced
I don't want to give away
Imagination and joy
And all those images
That we produced

That's our life
I'll take the challenge
I'll live

I desire the colors
I enjoy the hours
I intend to care for
What is possible
And dare to dream of
What is impossible
I will love to show you
The colors of this world 

Author:Dominique Bouchet
Translated from the Danish
Translator: Dominique Bouchet
Original from August 1987

---

Sono ottimista.
Bisogna esserlo.
Ho fede nella vita.

Dell' avvenire oggi se ne dubita.
Me ne rallegro.
Facciamolo nascere
invece di aspettare
o di sperare.

Sono nombrosi
quelli chi hanno paura
dei tempi incerti.
Preferiscono credere
innanzi che dubitare.

Io non credo.
Oso.

Non spero niente.
Non aspetto nessuno.
Aspiro.

Vivo

Tuo padre - 8/1987
Tradotto dall' originale danese
ottobre 1988.
Dominique Bouchet

---

Jeg er optimist
Hva ellers?
Jeg satser på livet

I disse år hersker der tvivl
om, hvad fremtiden vil bringe.
Det gleder mig.
La oss skape den selv
i stedet for bare å vente
og forvente.

Mange liker ikke de usikre tidene.
De vil mye heller tro
enn tvile.
Jeg tror ikke på noe.
Jeg tør.

Jeg forventer ikke noe.
Jeg vente ikke på noen,
som skal gjøre,
det jeg tilstreber.

Jeg gjør.

Jeg tør sette barn inn i verden.
Hva ellers?
Jeg er glad i livet.

Jeg vil ikke overgi makten
til de kalde maskinene
vi selv har skapt.
Jeg vil ikke gi bort gleden
og de forestillinger
vi selv har skapt.

Liv skal det til.

Jeg tar utfordringene opp.
Jeg lever.

Jeg makter å benytte
livets farge
Jeg akter å beskytte
det mulige,
jeg påtænker å uttenke
det umulige.

Jeg vil vise deg verdens farger. 

din far.
Dominique Bouchet
August 1987
originalen på dansk

---

Sou optimista
Porque não?
Eu creio na vida

Duvidamos hoje do futuro
E eu fico contente
Vamos construi-lo nós
Em vez de apenas aguardar
esperançados

São muitos os que receiam
Tempos incertos
Preferiam acreditar
em vez de duvidar
Eu não acredito em nada
Eu atrevo

Também não espero nada
nem espero por ninguém
que realize os meus sonhos
Eu faço
 
Atrevo-me a dar filhos ao mundo
Porque não?
Eu creio na vida

Não quero abandonar o poder
às máquinas frias
que nós criámos
Não quero destruir a alegria
os sonhos, as belas imagens
que nós criámos

Vivemos de vida
E eu aceito o desafio
Eu vivo

E quero todas as cores
e quero proteger
o que é possível
e quero sonhar
o que é impossível.

Eu quero mostrar-te as cores da vida

Teu pai, Agosto de 1987
Traduzido do original dinamarquês em Março de 1990.

---

Ich bin Optimist.
Wa sonst?
Ich setze auf das Leben.

In diesen Jahren herrscht Zweifel
darüber, was die Zukunft bringen wird.
Das freut mich.
Gestalten wir sie selbst,
anstatt nur zu warten
und zu erwarten.

Viele mögen die unsicheren Zeiten nicht.
Sie wollen viel lieber glauben
als zweifeln.
Ich glaube an nichts.
Ich traue mich.

Ich erwarte nichts.
Ich warte auf niemanden,
der tun soll,
was ich erstrebe.

Ich handle.

Ich traue mich, Kinder in die Welt zu setzen.
Was sonst?
Ich habe das Leben gern.

Ich will die Macht nicht abgeben
an die kalten Maschinen,
die wir selbst geschaffen haben.
Ich will die Freude nicht weggeben
und nicht die Vorstellungen,
die wir selbst geschaffen haben.

Dazu gehört Leben.

Ich nehme die Herausforderungen an.
Ich lebe.

Ich vermag es,
die Farbe des Lebens
zu benutzen.
Ich gedenke, das Mögliche
zu schützen,
ich beabsichtige, das Unmögliche auszudenken.

Ich will dir die Farben der Welt zeigen.

Ik ben optimist.
Hoe kan het anders?
Ik houd van het leven.

Ik durf kinderen op de wereld te zetten.
Hoe kan het anders?
Ik ben aan het leven gehouden.

Ik wil de macht niet overlaten
aan de koude machines
die we zelf geschapen hebben.
Ik wil van de vreugde geen afstand doen,
ook niet van denkbeelden
die we zelf geschapen hebben.

Leven moet er zijn.

Ik durf de uitdagin aan.
Ik leef.

Ik ben in staat de kleur van het leven
te benutten.
Ik be n bereid het mogelijke
te beschutten,
Ik overweeg het onmogelijke
te bewegen.

Ik wil je de kleuren van de wereld tonen.

Je vader.

---

Mai ummidai rakhta hun
Ummidai honi chahiye
Mujhe jindagi pe itbar hai

Is takdir ka kuch pata nahi
Jo hum dekh rahe hain
Par mujhe isaki khushi hai
Takdir to banai jati hai
Takdir ki na khwahish karni chahiye
Aur nahi takdir ko kabulna chahiye

Aise insa jindagi mai bahut hain
Jo anjane wakt ko sarahte nahi
Jo chahte hain jani pahchani jindagi
Naki anjani
Mai ispe itbar nahi karta
Mai to bas khatron se khelta hun

Mujhe koi khwahishen nahi hain
Mai chahta hun ki jindagi chalti rahe
Mai jinda hun

Mai tumhe jindagi dunga
Mujhe jindagi me jaroor itbar hai

Mai gulam nahi banana chahta
Un thandi machino ka
Jo hamne khud banai hain
Mai chorna nahi chahta
Sapnre aur khushiyan
Aur wo sari taswiren
Jo hamne banai hain

Ye hamari jindagi hai
Mai ye mukabala karoonga
Mai jinda rahoonga

Mujhe rango ki tammna hai
Mujhe wakt ki kadar hai
Mai kadar karta hun
Usaki jo mumkin hai
Aur khwab leta hun usake bhi
Jo namumkin hai
Mai bade pyar se tumhe dikhaoonga
Is duniya ke sare rang

Author: Dominique Bouchet
Translated from the English
Translator: Poppy Manrai
September 1993

---